Kjell Westö – en mand i vælten

Kjell Westö modtog for fjorten dage siden velfortjent Nordisk Råds Litteraturpris for romanen ”Hägring 38”, udkommet på dansk to dage senere på BATZER & CO med titlen ”Luftspejling 38”. I dag fylder et interview med Kjell Westö halvdelen af Politikens forside plus hele forsiden af kultursektionen. Ligeledes i dag bragte radioprogrammet Skønlitteratur på P1 Nanna Mogensens fine interview med prisvinderen – samtalen plus en oplæsning af en passage fra romanen kan høres her (interviewet begynder 27 minutter inde i programmet) :

http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/skoenlitteratur-pa-p1-141#!/

Det er værd at lægge mærke til, synes Bogreservatet, at Klaus Rothstein lige inden oplæsningen til sidst i udsendelsen nævner at Kjell Westös tidligere bøger på dansk plus nogle noveller er udgivet af et e-bogsforlag ved navn Bogreservatet. ”Meget interessant,” siger Klaus Rothstein, ”så kig ind forbi bogreservatet.dk.” Bogreservatet takker for den venlige omtale og håber at lytterne følger opfordringen.