Swede Hollow er udkommet

Portræt af boghus. Forhåbentlig bliver den danske udgave af romanen stående længere end boghuset gjorde. Fra og med i morgen er Ola Larsmos Swede Hollow til at købe hos boghandlere eller på nettet, som trykt bog eller e-bog.

Romanen udkommer i øvrigt også snart på engelsk, på The University of Minnesota Press. Det sker d. 9. oktober, i Tiina Nunnallys oversættelse; bemærk fremhævelsen af oversætterens navn på omslaget. Det kunne Bogreservatet, og en hel del andre danske forlag, udmærket lade sig inspirere af. Her er det amerikanske forlags forside:

Færdig bog

Ola Larsmos Swede Hollow er ankommet fra trykkeriet. Det er Bogreservatets første fysiske bogudgivelse, og produktionstiden blev noget længere end beregnet, men vi glæder os til at udgive bogen, både som e-bog og i den trykte udgave, den 20. september.

To nye Westö-noveller

Bogreservatet har netop udgivet to af Kjell Westös noveller, “Nærmere-Bosse” og “1968”. Westö er i Danmark først og fremmest kendt for sine Helsingfors-romaner, men han har faktisk i tidens løb skrevet en del fine og umiskendeligt westöske noveller. Fire af disse er nu til at læse på dansk. Bogreservatet arbejder på at flere vil komme.

Bogreservatet har erhvervet rettighederne til at udgive Swede Hollow af Ola Larsmo på dansk. Romanen, som med stærk indlevelse og stor sagkundskab skildrer svenske emigrantskæbner i USA fra 1897 og frem til vores tid, vil udkomme som papirbog og e-bog foråret 2019. Den har solgt over 50.000 eksemplarer i sit hjemland siden udgivelsen i 2016 og indbragte senest (marts 2018) Ola Larsmo Natur & Kulturs kulturpris. Juryen motiverede valget sådan her:

”Ola Larsmo har i sit forfatterskab undersøgt blinde pletter i det svenske selvbillede, som racisme og fascisme, og den sult som har tvunget masserne ud i strejke eller over havet til et andet land, men også udsatte grupper som prostituerede i 1800-tallets Sverige. Med stor stilistisk sikkerhed og en aldrig svigtende solidaritet med de udstødte og fordrevne har han skrevet en bevidsthed frem om hvem vi selv er, og hvordan historien har formet os.”

Ny udgivelse: En jægers dagbog

Bogreservatet udgiver i dag, i en let revideret udgave, Ejnar Thomassens fremragende oversættelse af Ivan Turgenjevs En jægers dagbog. Det gamle Gyldendals litteraturleksikon (1974) har en fin og appetitvækkende karakteristik af værket, skrevet af Edith Frey:

”Bogen vakte bestyrtelse fordi Turgenjev satte de livegne på linje med og ofte højere end de godsejere der ejede dem. Her var ikke den sædvanlige sentimentale medynk med staklerne. Udfordringen lå i fremhævelsen af de livegnes begavelse. Uforglemmelig er talentet Jakov der vinder sangerdysten i ”Sangerne” og sandhedssøgeren og fugleelskeren Kasján i ”Kasján fra Krasíva-Metj”. Med særlig ynde er de unge piger tegnet, fx Akulina i ”Et stævnemøde” og Matrjona i ”Pjotr Petrovitsj Karatájev”. Der er ikke tvivl om at det var Turgenjevs hensigt at afsløre livegenskabets urimelighed. Det er samme fade, lavsindede, kyniske, selvtilfredse godsejere vi møder i En jægers dagbog som i Gogols Døde sjæle. Men som den veldresserede og dannede adelsmand Turgenjev var, fortalte han i et formfuldendt sprog, med ord der aldrig stødte an, med et vemodigt smil og fin ironi. Et mesterværk af ironi er Jermolái i ”Jermolái og møllerkonen” hvor godsejeren med krænket mine og inderlig forargelse beklager sig over forhold der hindrer ham i at behandle mennesker som kvæg. Men Turgenjev viser også godsejerskæbner der er lige så besynderlige som de livegnes, som belyser den opløsning der gik forud for livegenskabets ophævelse, han havde en fin fornemmelse for glidningerne i samfundet. Man møder hyppigst bogens figurer i et landskab tryllet levende gennem et medium af malerkunst og musik og som tredje element digterens egen stemning og åndelige holdning der lægger et skær af vemod over naturens blide farver og spinkle toner.”

 

Ny e-bog

Bogreservatet har revideret og genudgivet Kjell Johanssons Huset ved Flo-engen, som udkom første gang på dansk i 1998. Romanen blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris og Augustprisen samme år. Den er første del i en trilogi ved navn De utsatta – Huset vid Flon, Sjön utan namn og Rummet under golvet – som alle skildrer skæve eksistenser i udkanten af samfundet.

Da Kjell Johansson (f. 1941) blev tildelt Ivar Lo-prisen i 2007, lød motiveringen sådan her: ”Solidariteten med de lavest stående i samfundet har været et gennemgående tema i Kjell Johanssons forfatterskab. I sin fornyelse af den realistiske roman har han på en glitrende prosa vekslet mellem den fabulerende skrøne, det litterært intrikate og en håndfast hverdagsskildring.” Med andre ord en forfatter som spænder vidt. Ud over den flere gange prisbelønnede trilogi har blandt andet romanen Gogols ansikte (1989) vundet både svensk og international berømmelse.

På dansk foreligger ud over Huset ved Flo-engen kun En røverhistorie (2001). Kjell Johanssons sidst udgivne roman hedder Det var inte jag (2011) og er en slags epilog til romantrilogien De utsatta.

Nyudgivelse

Bogreservatet har netop udgivet Honoré de Balzacs Far Goriot i Elsebeth Junckers oversættelse. Bogen findes også i en anden nylig udkommet e-bogsudgave, men i en ældre oversættelse, sandsynligvis N. J. Berendsens fra 1875 – det vides ikke med sikkerhed eftersom det udgivende forlag ikke nævner oversætterens navn. Her er en smagsprøve fra de to oversættelser, nærmere betegnet fra romanens berømte sluttableau. Først den ældre oversættelse:

”Rastignac, der var blevet alene, gjorde nogle Skridt henimod Kirkegaardens Højde, og saa Paris ligge snoet langs med de to Seinebredder, hvor Lysene begyndte at straale. Hans Øjne hæftede sig næsten begærligt mel* lem [sic] Søjlerne på Vendômepladsen og Invalidedomen, der hvor denne skønne Verden levede, i hvilken han havde villet trænge ind. Han sendte et Blik hen over denne summende Kube, et Blik, som syntes på For* haand [sic] at drage Honningen ud af den, og sagde disse storslaaede Ord:
– Nu kommer Turen til os to!
Og som den første Handling af den Foragt, som han nærede for Samfundet, gik Rastignac hen og spiste til Middag hos Fru de Nucingen.”

Og her samme tekst i Elsebeth Junckers oversættelse, oprindelig udgivet i 1944 og efterfølgende revideret flere gange, senest i 1998:

”Da Rastignac var blevet alene, gik han lidt højere op på kirkegården og betragtede Paris på hver side af Seinens bugtede løb. Lysene begyndte at tændes. Næsten begærligt blev hans blik hængende mellem Vendômesøjlen og Invalidekirkens kuppel, dér, hvor menneskene fra de kredse, han havde villet trænge ind i, holdt til. Han kastede et blik på den summende bikube, som om han på forhånd udsugede den for hver dråbe honning, og sagde stolt udfordrende:
”Nu kommer turen til os to.”
Og som sin første krigshandling mod samfundet gik Rastignac til middag hos fru de Nucingen.”

Skannings-/korrekturfejlene i den ældre oversættelse er én ting. Den forældede retskrivning en anden. Den tredje er faktisk den værste: oversættelsens åbenlyse sproglige ubehjælpsomhed. Sådan ville den exceptionelt velskrivende Balzac med garanti ikke have skrevet på dansk.

Til sidst Charles Huards ”oversættelse” af tekststedet, Rastignac stående på højen på kirkegården. ”Nu kommer turen til os to.”

Charles Huard: Rastignac på højen

Nyudgivelse

Oversættelsen af “Lanthandlerskans son” var længe undervejs, men nu er den danske udgave af anden og fritstående del af Siklaxtrilogien omsider på gaden, eller i hvert fald i cyberspace – ligesom Bogreservatets øvrige udgivelser findes den kun som e-bog. Ikke desto mindre er der noget at glæde sig til, så køb den eller lån den, alle I begejstrede og medrevne  læsere af “Eriks bog”! – Bogens forside er et udsnit af et fotografi taget af  den finlandssvenske fotograf Leif Sjöholm. Her er Hällgrund, som den hedder, den lille skærgårdsø med fyrtårn på, i ubeskåret form.

copyright Leif Sjöholm

copyright Leif Sjöholm

Har man lyst til at se flere af Leif Sjöholms fine billeder fra Nykarleby og omegn, er her et link til hans fotoblog: http://leifsfoton.blogspot.dk/

 

Nyudgivelse

Bogreservatet udgiver i dag  Blandt sæler og særlinge på Hebriderne, en herlig rejsebog af Elsebeth Juncker. Bogen udkom oprindeligt i 1956 og handler om forfatterens og hendes ægtemands cykeltur på de Indre og Ydre Hebrider i al slags vejr, mest dårligt, med telt og Johnson og Boswell på bagagebæreren. – Elsebeth Juncker og Jacques Ratel cyklede ikke kun sammen på lange rejser til verdens udkanter, de oversatte også i fællesskab en lang række franske bøger til dansk. Her er et kort med deres rejserute:

hebriderne-rejserute

 

Nyudgivelse

Bogreservatet har netop udgivet Peder Hoves gennembrudsroman ”En dag i marts”, med undertitlen ”Shellhusbombardementet”. Bogen udkom oprindeligt i 1988 på Gyldendal, blev genudgivet som billigbog af Lindhardt & Ringhof i 2002 og foreligger altså nu som e-bog, og som den femte i rækken af Hove-titler på Bogreservatet. Forhåbentlig vil denne klassiker af en dramadokumentarisk roman finde frem til mange nye læsere. Det fortjener den, dels på grund af dens åbenlyse litterære kvaliteter, dels på grund af den historie den beretter om en af besættelsestidens mest dramatiske begivenheder. Som i øvrigt udspillede sig for præcis 70 år siden om en uges tid, nærmere betegnet den 21. marts. I sin anmeldelse i Politiken skrev Anders Bodelsen: ”…godt researchet og nøgtern i sin virkelighedsrespekt. Den gør et stykke historie fantastisk levende, og læseren kommer ikke fri af denne dag i marts bare ved at sluge bogen og lægge den fra sig.”

Kjell Westö – en mand i vælten

Kjell Westö modtog for fjorten dage siden velfortjent Nordisk Råds Litteraturpris for romanen ”Hägring 38”, udkommet på dansk to dage senere på BATZER & CO med titlen ”Luftspejling 38”. I dag fylder et interview med Kjell Westö halvdelen af Politikens forside plus hele forsiden af kultursektionen. Ligeledes i dag bragte radioprogrammet Skønlitteratur på P1 Nanna Mogensens fine interview med prisvinderen – samtalen plus en oplæsning af en passage fra romanen kan høres her (interviewet begynder 27 minutter inde i programmet) :

http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/skoenlitteratur-pa-p1-141#!/

Det er værd at lægge mærke til, synes Bogreservatet, at Klaus Rothstein lige inden oplæsningen til sidst i udsendelsen nævner at Kjell Westös tidligere bøger på dansk plus nogle noveller er udgivet af et e-bogsforlag ved navn Bogreservatet. ”Meget interessant,” siger Klaus Rothstein, ”så kig ind forbi bogreservatet.dk.” Bogreservatet takker for den venlige omtale og håber at lytterne følger opfordringen.

Nyudgivelse

Bogreservatet udgiver i dag Stærk mand død af Jørgen-Bent Kistorp som e-bog. Romanen udkom første gang i 1957 på Arena (oplag 1000 eksemplarer), anden gang i 1966 på Hasselbalch (oplag ukendt, men sikkert omkring 3-4000) og tredje gang i 1985 på Gyldendal (oplag sandsynligvis 5-6000 eksemplarer). Forsiderne, vist i kronologisk rækkefølge, er i sig selv et studie værd:

SMS, forsider

Fotografiet på den første forside er af Viktor Rasmussen og bærer titlen ”Vira nr. 23”. Hvem omslagsdesigneren er, oplyser kolofonen ikke. Originalt, men lidt blegt. Anden reviderede udgave af bogen har omslag af Per Arnoldi. Blikfangende, enkelt og stramt, men et pletskud indholdsmæssigt? Det tredje omslag skyldes Hans Bræstrup og Christian Leifhold. Oplagt motiv, grafisk en rodet affære.

Nyudgivelse

Bogreservatet har i dag fornøjelsen at udgive en e-bogsudgave af George Eliots Middlemarch i Claus Bechs mesterlige oversættelse fra 2003. For at give et indtryk af hvilken læseoplevelse der venter, følger her indledningen til Kristian Ditlev Jensens anmeldelse i Berlingske Tidende:

”I timevis henslængt på et sæde i et IC3-tog, herefter en halv nat liggende på maven i et gæsteværelse på Als, siden siddende ret op og ned i et andet IC3-tog, så på toilettet med bukserne nede, derefter på en sort Arne Jacobsen-7er med benene koket over kors, så over morgenmyslien ved et rundt spisebord, en hel formiddag smidt i en læderlænestol med øreklapper, så på et andet toilet, derefter liggende udstrakt på en brun, stofbetrukket sofa og til sidst bare under dynen, nøgen, forpustet bladrende, balancerende med en kop engelsk te. – Jo, der er meget anmelderarbejde i en roman på over 950 sider. Men når det er George Eliots Middlemarch, ærgrer man sig faktisk til sidst over, at den slutter. Man vil have mere tid i landsbyen. Tid til at nyde, til at tygge på ord, til at dreje hvert sprogligt billede, til at læse højt ud i stuen.”

Lykkelig den, der har Middlemarch til gode.

Nyudgivelse

I dag udkommer en e-bogsudgave af Peder Hoves Mille. Romanen stammer fra 1992, men historien om Mille/Emilie Sannom og hendes alt andet end almindelige liv er ikke blevet mindre læseværdig med tiden. ”Frem af Peder Hoves fortælling vokser en kvindeskikkelse, som opviser alle de egenskaber, der normalt hører manden til, drøm, fantasteri, fysisk mod og prøven grænser af,” skrev Ulrik Høy i sin anmeldelse i Weekendavisen. Høy fortsætter: ”Emile Sannom vakte opsigt, blev glemt, og hun bør vække opsigt igen.” Bogreservatet  kan kun erklære sig hundrede procent enig i den opfattelse. – Emilie Sannom ligger i øvrigt begravet på Assistens Kirkegård; på hendes gravsten står nogle linjer fra det mindedigt Tom Kristensen skrev om hende, det som indledes: “Billigt er livet, veninde / modet er ingenting værd”.

Nyudgivelse

I dag udkommer Himmelspor af Peder Hove. Peder Hove plukker i en række erindringsglimt begivenheder og tidsbilleder fra sin karriere i det danske luftvåben. Fra en tid hvor pilotens færdigheder og ikke teknologien var altafgørende, beskriver forfatteren en række dramatiske episoder fra missioner så forskellige steder i verden som Canada, Libyen, Tyskland, Holland og Danmark. Men ud over at give et interessant indblik i det danske luftvåben under den kolde krig, skal bogen læses for sine litterære kvaliteter.